Hoved- og fagentreprise
Hos Schødt Entreprise ApS udfører vi både restaurerings- og renoveringsopgaver som fag- og hovedentrepriser.
Vi har altid fokus på den gode proces, hvor bygherrens ønsker og behov indfries og hvor vi (samtidig) sikrer, at byggeriet udføres efter danske standarder og står færdigt til tiden.
Som hovedentreprenør er vores opgave at styre byggeriet fra A til Z. Det vil sige, at når først kontrakten er indgået, så udarbejder vi en realistisk tidsplan for byggeriet, styrer kontrakter og økonomi samt leder underentreprenørerne og løser de problematikker, som kan eller må opstå undervejs.
Vi arbejder altid tæt sammen med bygherre, rådgivere, ingeniører og andre fagprofessionelle. Det er ligeledes vores fornemmeste opgave at sørge for, at byggeriet er udført ansvarligt med omtanke for miljø og omgivelser.
Renovering af beboelses- og historiske ejendomme
Vi har ligeledes en solid erfaring med projekter på beboelses- og historiske ejendomme. Hos Schødt Entreprise ApS ved vi, at restaureringsprojekter og bevaringsværdige ejendomme kræver en helt særlig opmærksomhed. Vi sætter derfor en stor ære i, at vi gennem årene har bevaret og udviklet vores kompetencer på dette område. I sådanne projekter er vi altid i tæt dialog med bygherre og rådgiver for at sikre at restaureringen er succesfuld og respektfuld.
Det er derfor vigtigt at restaurere med respekt for ejendommens særpræg og ældre detaljer. Det er ligeledes vigtigt at være tro mod byggeriets “originalitet” samt bygningens funktionalitet.
De to ting er vigtige at gå hånd i hånd.
Vores speciale - vi udfører blandt andet:
Facaderenoveringer, herunder kvader, gesimsbånd og fordakninger
Murerarbejde
Istandsættelse af lejligheder og huse
Altanrenoveringer – dækudskiftning og renovering/udskiftning af bærejern
Malerarbejde (indvendigt som udvendigt)
Renovering af vinduer
Renoveringer/ombygning af erhvervslejemål
Snedkerreparationer
Tagarbejde og udskiftning af tage